Naja Lyberth og spiralsagens arbejdsgruppe på syv kvinder, der arbejder for at oplyse om spiralsagen, modtager Menneskerettighedsprisen 2023. Det oplyser Institut for Menneskerettigheder til KNR.

Med prisen hylder Rådet for Menneskerettigheder årligt en person eller organisation, der gør en særlig indsats for menneskerettigheder i Danmark, Grønland eller Færøerne.

Og det har stor betydning for Naja Lyberth, at prisen i år går til kvinderne fra spiralskandalen.

- Jeg er overrasket og glad. Det har en kæmpe betydning for os og for vores arbejde.

- Det betyder, at vi får anerkendelse for, at vi er på rette spor i forhold til at kæmpe for vores menneskerettigheder som ligeværdige borgere indenfor rigsfællesskabet, siger Naja Lyberth, der var den første til at tale højt om at få spiral uden samtykke.

Spiralskandalen handler om, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral i 1960’erne og 70’erne. Det gjorde de som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

Piger helt ned til 12 år fik opsat spiraler, som dengang var dobbelt så store som de spiraler, vi kender i dag. Flere af kvinderne, heriblandt Naja Lyberth, har fortalt om smertefulde og traumatiserende spiraloplægninger, der skete uden deres samtykke. Den historie dykkede DR ned i med podcasten ”Spiralkampagnen”.

Ifølge formand for Rådet for Menneskerettigheder i Danmark, Rasmus Grue Kristensen, er Naja Lyberth og spiralgruppen uden tvivl en oplagt modtager af menneskerettighedsprisen.

- De har med udgangspunkt i deres egne forfærdelige oplevelser sat fokus på overgrebene, som er begået af den danske stat mod grønlandske piger og kvinder. Overgreb som både Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder har karakteriseret som alvorlige brud på menneskerettighederne, siger Rasmus Grue Kristensen.

Samtidig har kvinderne også formået at sætte en politisk dagsorden ved at fortælle deres personlige historier.

- Det har en bredere politisk betydning i forhold til at sætte fokus på nogle af de menneskerettighedsovergreb, som den danske stat udøvede i Grønland på den tid, siger Rasmus Grue Kristensen, der til daglig er direktør for den internationale menneskerettighedsorganisation Dignity.

Prisoverrækkelsen finder sted 26. februar på Vartov i København.

Nu er vi i stand til at kæmpe

Naja Lyberth var 14 år, da hun i 1976 sammen med de andre piger i hendes skoleklasse i Maniitsoq fik besked på at gå til lægen.

Her fik hun og de andre piger opsat en spiral af den danske læge. Hun var bange og havde lyst til at sige fra, men følte sig handlingslammet, fortæller hun.

- Det var så smertefuldt, for jeg havde aldrig været i seng med nogen. Det var der, min mødom blev taget. Staten "stjal" min mødom imod min vilje. Det føltes som om, at der var knive inden i mig, da spiralen blev sat op, og det fulgte mig i årene efter, fortalte Naja Lyberth tilbage i 2022 til KNR.

Som voksen tog hun bladet fra munden og fortalte om den traumatiserende oplevelse. Dermed satte hun gang i sagen, der sidenhen har fået opmærksomhed verden over.

I dag har kvinderne fra spiralskandalen et fællesskab, hvor de hjælper hinanden.

- Vi er en generation, der har lidt i det stille i årtier. Nu kan vi ikke tie stille længere. Vi er i stand til at kæmpe i dag. Vi har fået vores kræfter tilbage, så det er nu, vi skal rydde op, så vi kan komme videre, siger Naja Lyberth.

I oktober sidste år krævede 67 af kvinderne samlet 20,1 millioner kroner i erstatning fra den danske stat. Det tal er siden vokset til godt 140 kvinder, der ønsker erstatning. Kvinderne er repræsenteret af advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater.

Den danske stat har endnu ikke svaret på erstatningskravet.

Nye sager

Men spiralhistorien stopper ikke her. 

I oktober sidste år oplyste Landslægeembedet, at de kender til 14 sager, hvor kvinder har fået prævention uden samtykke, efter at Grønland overtog sundhedsområdet fra den danske stat i 1992. KNR har tidligere bragt flere af kvindernes fortællinger.

Flere organisationer, herunder Grønlands Råd for Menneskerettigheder og ICC, kræver, at den igangværende spiraludredning går helt frem til i dag. Som det er i dag, skal undersøgelsen dykke ned i svangerskabsforebyggelsespraksisser fra 1960'erne frem til 1992.

Derfor er nyere spiralsager også på dagsordenen i naalakkersuisut, som skal tage stilling til sagerne.